Take That and Party

Jeg har aldrig hørt til typen, der betragter fortiden gennem et par lyserøde solbriller og dermed lever i den vildfarelse, at alt var bedre dengang... Dengang i folkeskolen, i gymnasiet, på universitetet eller i hvilken som helst anden periode af ens liv, man nu end måtte vælge. Tager jeg realismens briller på, må jeg erkende, at selvom alle perioder var gode, var folkeskolen også var en uendelig venten på næste frikvarter, gymnasiet var også danske stile om uforståelige digte af Søren Ulrik Thomsen og universitetet var også ind imellem forelæsninger så kedelige, at man end ikke gjorde sig den ulejlighed, at lade som om man var mentalt til stede. Dette ellers ubestridelige faktum blev dog sat på en alvorlig prøve, da jeg den 11. november var til Take That koncert i Forum - og åbenbart havde taget mine lyserøde solbriller på for en enkelt aften...

Take Thats storhedstid var i bogstaveligste forstand før min tid, så jeg har aldrig været fan. Faktisk begyndte jeg først at høre noget af gruppens musik ganske kort tid før deres opløsning - og dét endda kun fordi, en del af mine klassekammerater købte Greatest Hits albummet. Så jeg var bestemt ikke lige det mest oplagte emne til at betale en formue for en billet til Forum. Men jeg må jo med en vis skam tilstå, at comeback hittet "Patience" også hittede hjemme i min stue (til min kærestes store fortrydelse), så selvfølgelig ville jeg med, da en veninde ringede og spurgte, om vi ikke skulle tage afsted sammen.

Skal jeg give en kort anmeldelse af showet må den blive følgende: Helt igennem imponerende! Det mener jeg virkelig. Scene-showet var virkelig flot med stammedans, ild og dans oppe under taget på en gigantisk disco-kugle. Men stemningen var nok det allerbedste. Der sker noget helt særligt, når inkarnerede fans samles om deres idoler og salen simpelthen sydede af begejstring. Men hvad med musikken... Det er vel i virkeligheden dén, man kommer for at opleve til en koncert...

Musikken var nærmest en åbenbaring; Hvordan havde jeg kunne glemme Take That i så mange år? Hvorfor var jeg ikke allerede i besiddelse af samtlige albums? Hvorfor kendte jeg ikke hver eneste sangtekst forfra og bagfra? Det måtte laves om! Midt under fremførelsen af et af deres gamle hits besluttede jeg, at det første, jeg måtte gøre den følgende dag, var, at downloade alle deres albums fra iTunes Store. Det ville med sikkerhed blive yndlingsmusikken det næste lange stykke tid...

Men hvor tog jeg dog fejl... Jeg er ikke ganske klar over, hvad der medførte denne hjerneblødning, men jeg er taknemmelig for, at den var kortvarig. Efter få minutter i iTunes Store havde jeg gennemlyttet samtlige Take That sange og konstateret, at der i bedste fald var tale om middelmådig pop-musik. Jeg undrede mig et øjelik over, hvor de havde gjort af de geniale sange fra aftenen i forvejen, men måtte opgive søgningen, da de tilsyneladende var forsvundet... Men sig til, hvis I finder dem, ik'?