søndag, oktober 14, 2007

Du burde købe dig en tyroler-hat...

Jeg er ikke klar over, om det er fordi, jeg er ved at blive gammel, eller om det blot skyldes mangel på træning - men nøj, hvor er jeg træt idag!


Jeg startede dagen igår med at tage til 50-års-fødselsdags-brunch på Mikkelgaard og champagne på tom mave (okay, jeg havde fået et glas mælk, men kan det ikke stadig kaldes tom mave?). Denne festlige begivenhed blev efterfulgt at et Oktober Fest arrangement hos min veninde, hvor øllet flød i lystige mængder, og hvor vi fik dækket vores protein-behov for de kommende årtier!

Jeg er absolut ikke den store øl-drikker, og endnu engang blev jeg mindet om hvorfor.... Men udover boblen i maven på grund af skum, og utallige toiletbesøg i timen, var det en ualmindelig sjov fest!


Til gengæld er jeg træt - rigtig træt - idag. Hele formiddagen foregik i bevidstløs søvn og det meste af eftermiddagen er gået med at stene dårlige reality-shows og amerikanske kriminal-serier i fjernsynet. Det var så dén søndag...

En snærende hovedpine er også så småt begyndt at melde sin ankomst - men den skyldes næppe gårsdagens øl, men er nok snarere en venlig påmindelse fra min nakke om, at det vist er på tide at rejse hovedet fra puden og komme på højkant. Men jeg kunne jo også bare gå i seng igen...




p.s. den opmærksomme læser vil bemærke, at der mangler noget. Jeg anså det oprindelige ikke for en "risiko", om man kan kalde det sådan, men ved næmere overvejelse, er det jo bedst at være på den sikre side :o)

Ingen kommentarer: