onsdag, august 08, 2007

Jeg håber hun smager godt, hende Susi

Hvem siger, at det hele skal være nemt? Nej, vel? Det er der ingen, der gør. Og det er da også sjældent ret nemt... I hvert fald ikke, når det drejer sig om nybyggeri, håndværkere og udbedring af fejl og mangler. Bortset fra en lettere forsinkelse i arbejdsprocessen (der resulterede i, at kæresten og jeg i nat har sovet hos mine forældre), lader udbedringerne nu til at blive en succes denne gang - heldigvis, for nu er jeg godt nok træt af at skulle flytte mine møbler!

Da vi stadig ikke kunne være i lejligheden igår pga. lak-hærdning, tilbragte min kæreste og jeg noget af dagen hos en af mine barndomsveninder og hendes dejlige Grand Danois. Min veninde er en enestående personlighed, så da hun her i sommerferien var i Vietnam formåede hun at miste sin baggage tag i lufthavnen (det er ikke noget, man sætter pris på i Vietnam), miste sine sko efter de første 4 dage, forære sin mobiltelefon væk samt at blive ven med en vietnameser ved navn Loc. Tilbage i Danmark har hun gennem min kærestes netbank overført penge til Loc, så han har råd til at anskaffe sig et pas, så han kan komme til Danmark på et tidspunkt. Denne transaktion er i midlertid ikke gået rent igennem, da Loc har oplyst et forkert kontonummer, så det måtte vi jo prøve at udbedre.

Efter det cirkus, og en gåtur med hunden, tog vi ned på den lokale kinøjser og bestilte en god omgang sushi. Og det er dælme, noget de kan! Super-duper lækkert!
I stedet for at spise det i restauranten, bestilte vi det som take-away, og vandrede ned til Birkerød Sø for at nyde lækkerierne. Det var virkelig hyggeligt, og noget man bestemt burde gøre oftere!

Ingen kommentarer: