I torsdags var jeg - som tidligere nævnt - i biografen og se det nyeste skud på Harry Potter-stammen. Jeg satte mig foran det store lærred i forventningen om at blive godt og grundigt underholdt - men det var alligevel ikke ganske uden forbehold. Uden at sige for meget, kan jeg røbe, at bog nummer 5 indeholder en del dialog-tunge exposition passager, der gjorde enkelte kapitler tunge at komme igennem. For mit vedkommende speed-læste jeg gennem en del af bogen, for at nyde afsnittene om Dumbledore's Army og Occlumensy-timerne med Snape. Og særligt satte jeg pris på sidstnævnte, da Snape er en af mine absolutte favorit-karakterer. Jeg gik derfor i biografen i vished om, at der pga. de lange, træge passager var risiko for en lidt kedsommelig film, men at de gode bidder så langt ville overveje de lidt mere kedelige...
Jeg er endnu ikke sikker, men jeg tror, jeg tog fejl. Harry Potter and the Order of the Phoenix er en super flot film, men den har een stor fejl... Den forsøger at få det hele med, og ender med slet ikke at få noget med:
Timerne med Snape er stort set ikke-eksisterende - hvilket er en skam, for occlumensy spiller en så stor rolle i den senere handling, og det er ikke småt med referencer til det i bøgerne.
Hvad Føniksordenen laver - og hvorfor den overhovedet eksistere bliver også for store deles vedkommende ladt hen i det uvisse.
Men det værste er vel i virkeligheden den endelige kamp-sekvens, der bare er, ja, det eneste ord, der springer i hukommelse er "tam". Jeg var faktisk ikke særlig spændt - og da heller ikke spor ked af det, da en af de centrale personer dør (jeg vil undlade at skrive hvem, hvis der skulle være nogle Harry Potter-fornægtere derude, der alligevel skulle finde på at springe på vognen).
Filmen skal nu også have lidt ros med på vejen; Scenerne fra Dumbledore's Army-træningen er både underholdende og rammer plet. Særligt Neville's manglende talenter indenfor tryllekunsten trækker lidt i smilebåndet.
Måske var Harry Potter and the Order of the Phoenix ikke den bedste film, jeg nogensinde har set, men den er jo også blot et nummer i rækken. Og ét er sikkert: Den kommer også til at indtage sin retmæssige plads ved siden af "...And the Goblet of Fire" i min film-kollektion, når den tid kommer.
2 kommentarer:
Hmm, jeg er ikke uenig i at filmen måske gaber overfor meget, men omvendt var bogen også for lang og trang med en del kedsommelige passager.
Du har en også en pointe i at de kunne have gjort mere ud af Snape scenerne, generelt fylder han for lidt i bog fem.
Til gengæld synes jeg slutningen var god, kampen mellem Voldemort og Harry & Dumbledore var ganske effektiv. Men du har ret i at bogens beskrivelse var væsentlig mere dramatisk.
Hvis du ikke er nået til slutningen af bog 7 endnu, så har du noget at glæde dig til hvis du kan lide Neville :)
Jeg er enig i, at bog 5 havde lange, trange passager, men i bogen tjente de det formål at give baggrundsviden... Kedeligt, ja, men det gav en anden helhed. I filmen er tingene der ligesom bare - helt uden forklaring - hvilket jeg ikke er helt tilfreds med.
Okay, med hensyn til kampen mellem Voldemort og Dumbledore synes jeg nu også, at man kunne have ønsket sig lidt mere... Jeg kan dog ikke definere præcis hvad... Det virkede bare ikke rigtig, som om de anstrengte sig - ikke sådan på liv eller død. Jo, de var ligebyrdige, men det virkede på mig som om de ikke gav alt, hvad de havde i sig.
Hvad angår bog 7... Så er jeg 2/3 henne (lige efter de har besluttet at bryde ind i Gringotts)... Og jeg tog fejl, da jeg regnede med at den ville være dårlig, bogen. Jeg har endnu ikke kedet mig et eneste sekund! Slår både bog 5 og 6 med mange længder.
Send en kommentar