søndag, marts 02, 2008

The truth came divided in portions


Engang i fordums tider var en af mine favorit-beskæftigelser at finde ny musik. Ikke nødvendigvis ukendt musik, for mange af mine bedste fund blev gjort på bibliotekets støvede hylder, hvor valget af cd'er til hjemlån faldt ganske tilfældigt efter en sjov album-titel eller et flot cover. Senere kom der dette hersens nymodens noget kaldet internettet, og med det fulgte myspace.com , musik-blogs og kunstner-sider med gratis downloads. Jeg havde fundet en legeplads i himlen! Min samling af (ganske lovlige) mp3'ere er stor og fyldt med musik, som ingen i min omgangskreds nogensinde har hørt om. Dette beværliggør unægtelig også spørgsmålet, der altid stilles på et tidspunkt i løbet af et bekendtskab: Hvilken musik hører du? Svaret "Du kender det sikkert ikke" er en smule flabet, men en opresning af de cd'er fra min samling, som folk rent faktisk kender, giver bestemt ikke et retvisende billede, når der er tale om kunstnere som Kylie Minogue, Sugababes, Jewel, No Doubt, Garbage m.m.
Korrektion: Sådan plejede det at være. Nu forholder det sig imidlertid sådan, at jeg er gået hen og er blevet konform. Efterhånden strækker mine musik-eventyr sig til et besøg på iTunes liste over "Top Songs", som jo bekendt regeres af, hvad der spilles i radioen. Og hvis man leder efter den nyeste single med Britney Spears, har man fundet det helt rigtige sted. Min personlig musik-smag og min musik-samling er efterhånden blevet fortyndet med en stor portion letkøbte pop-hits, og snart vil jeg kunne citere download top 100, når folk spørger til min yndlingsmusik.
Og dog... Lidt fornyelse har der været; De Sorte Spejdere har i den forgangne måned beriget mig, ved at føre mig til den svenske gruppe Standfast... Sangen Carcrashes, som jeg faldt for, har jeg ikke været i stand til at opdrive, men så har jeg ladet mig nøje med deres album Beneath and Beyond, som ved første gennemlytning virker ganske lovende. En engle-blid ryst og en indie-pop-folk baggrund, der er som alt det andet og alligevel så forskellig med det middelalderlige islæt. Standfast førte mine tanker tilbage til et af de allerførste numre, jeg dowloadede fra internettet; nemlig Sambassadeurs Read between the lines... Og den er der i hvert fald ingen i min omgangskreds, der kender, så måske er der håb for mig endnu...

Ingen kommentarer: