Siden 1. april har jeg tilhørt den gruppe, der går under betegnelsen "ledige". Er man en af disse ledige, er det et faktum, at det eneste, man har som mål her i livet, er at underminere staten. Ledige er per definition en flok svindlere, bedragere og dovne tølpere, der nasser på alle de flittig, hårdtarbejdende samfundsborgere, der bidrager til omrøring og velstand i den danske økonomi. Derfor er det en naturlig sag, at regeringen holder sine Undersåtter i kort snor og formaner dem om at holde styr på disse ledige, inden de for alvor gør skade på samfundsordenen.
Det gælder derfor om, hele tiden at have et øje på hver finger, og hele tiden tjekke op på, hvad den enkelte ledige laver, hvor den laver det henne, hvorfor den laver det, og ikke mindst hvad den ledige fik til morgenmad, da det jo ville være højest mistænkeligt, om vedkommende havde råd til andet end luft-havregryn med vind-mælk, nu hvor den ledige har unddraget sig sine forpligtelser og sin evige saliggørelse.
Er man, som jeg, en del af disse ledige, lærer man indberetningens kunst, og inden man er nået gennem makulatoren, behersker man den til punkt og prikke.
Jeg er forsikret som fuldtids-ledig, og rangere derfor stadig på linje med bændelorme og fladlus, trods det faktum, at jeg i denne måned arbejder 30 timer om ugen. Per den 1. oktober træder jeg ud af min kaste for at blive indlemmet på arbejdsmarkedet, og derved opnår jeg status som et værdigt medlem af det danske samfund.
Denne udsigt til at blive et fuldgyldigt medlem af den arbejdende befolkning rører dog ikke Undersåtterne, der er af den mening, at man hele tiden bør stræbe efter den evige saliggørelse, og derfor uafbrudt bør søge job på 37-37,5 time - og det kan ikke gå for hurtigt. Gør man ikke det, er det et udtryk for manglende vilje (måske endda modvilje!) til at arbejde og mod at bidrage til fællesskabet. Det er derfor mit lod som en af samfundets bændelorme, vedvarende at søge fuldtidsjob frem til den dato, hvor jeg indgår i fast ansættelsesforhold. Fire ansøgninger om måneden er det absolutte minimum. Har man afsendt færre end dette, er det blot et bevis for, at man som ledig er doven og uduelig, og Undersåtterne og regeringen har uomtvistelige beviser for, at man forsøger at modarbejde dem og undergrave samfundets fundament.
Dette er baggrunden for, at jeg dags dato ser mig nødsaget til at flikke fire ansøgninger sammen til opslåede stillinger, så jeg opfylder denne måneds kvote. Alle opslag, jeg er stødt på, har ansøgningfrist slut-september/start-oktober, så hverken jeg eller Undersåtterne kan regne med at disse ansøgninger skal redde mig ud af ledighedens hængedynd, før jeg forlængst allerede har fået vasket lugten af undermenneske ud af mit hår.
Var der nogen, der sagde spild af tid og ressourcer? Nej, det var nok bare noget, jeg bildte mig ind...
Det gælder derfor om, hele tiden at have et øje på hver finger, og hele tiden tjekke op på, hvad den enkelte ledige laver, hvor den laver det henne, hvorfor den laver det, og ikke mindst hvad den ledige fik til morgenmad, da det jo ville være højest mistænkeligt, om vedkommende havde råd til andet end luft-havregryn med vind-mælk, nu hvor den ledige har unddraget sig sine forpligtelser og sin evige saliggørelse.
Er man, som jeg, en del af disse ledige, lærer man indberetningens kunst, og inden man er nået gennem makulatoren, behersker man den til punkt og prikke.
Jeg er forsikret som fuldtids-ledig, og rangere derfor stadig på linje med bændelorme og fladlus, trods det faktum, at jeg i denne måned arbejder 30 timer om ugen. Per den 1. oktober træder jeg ud af min kaste for at blive indlemmet på arbejdsmarkedet, og derved opnår jeg status som et værdigt medlem af det danske samfund.
Denne udsigt til at blive et fuldgyldigt medlem af den arbejdende befolkning rører dog ikke Undersåtterne, der er af den mening, at man hele tiden bør stræbe efter den evige saliggørelse, og derfor uafbrudt bør søge job på 37-37,5 time - og det kan ikke gå for hurtigt. Gør man ikke det, er det et udtryk for manglende vilje (måske endda modvilje!) til at arbejde og mod at bidrage til fællesskabet. Det er derfor mit lod som en af samfundets bændelorme, vedvarende at søge fuldtidsjob frem til den dato, hvor jeg indgår i fast ansættelsesforhold. Fire ansøgninger om måneden er det absolutte minimum. Har man afsendt færre end dette, er det blot et bevis for, at man som ledig er doven og uduelig, og Undersåtterne og regeringen har uomtvistelige beviser for, at man forsøger at modarbejde dem og undergrave samfundets fundament.
Dette er baggrunden for, at jeg dags dato ser mig nødsaget til at flikke fire ansøgninger sammen til opslåede stillinger, så jeg opfylder denne måneds kvote. Alle opslag, jeg er stødt på, har ansøgningfrist slut-september/start-oktober, så hverken jeg eller Undersåtterne kan regne med at disse ansøgninger skal redde mig ud af ledighedens hængedynd, før jeg forlængst allerede har fået vasket lugten af undermenneske ud af mit hår.
Var der nogen, der sagde spild af tid og ressourcer? Nej, det var nok bare noget, jeg bildte mig ind...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar