A minute in time

Det er en slet skjult kendsgerning, at tiden går. I har sikkert allesammen opdaget det. Jeg, derimod, har haft alt for travlt til at opdage det her på det sidste. Og det er bestemt både godt og skidt.
Jeg trives med de faste arbejdstider, og med det faktum, at jeg kan slappe af for fuld skrue, når jeg kommer hjem. Men det er til gengæld en nitte med rejer og tun, at jeg skal op før kl. 6:00 om morgenen for at være på arbejde kl. 8:00. Men det er jo vilkårene, så det må man tage med.
Med det tidlige opvågningstidspunkt følger også det resultat, at jeg er temmelig træt, når jeg kommer hjem... Og det er netop derfor, jeg aldrig mere får opdateret bloggen. Men nu har jeg brudt cirklen... Nu må vi se, om det varer ved.