
Lige nu er jeg i sommerhus med svigerfamilien... Det har været nogle dejlige dage, men varmt er det!!! Det er kommet så vidt at jeg tænker på, om ikke et hav-bad alligevel er at overveje trods vandets lave temperatur! På en måde er livet perfekt lige nu. Landlig idyl og landlig hygge. Bare lave ingenting, blunde lidt i solen for derefter at genoptage sin syslen med at lave ingenting igen. Igår var vi nede på stranden for at fiske. Tobis blev jagtet af makreller, og havoverfladen var levende! Hvad vil dagen idag bringe...? Det vil vise sig. I mellemtiden vil jeg fortsætte med at lave ingenting. Jeg vil blunde lidt i solen. Og så tror jeg, jeg vil fuldende dagens gerninger med absolut ikke at foretage mig noget! God sommer!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar