Det tabte sekund

Som nævnt i min seneste posting, er jeg for tiden igang med at læse bogen "Det tabte sekund" af Johannes Møllehave. Ligesom samtale-bogen mellem Benny Andersen og ham giver denne bestemt stof til eftertanke. Man kommer rundt omkring de små såvel som de store emner. Og man får sat ord på nogle betragtninger, man selv har gjort sig, om som stemmer overens med ens eget univers.
Jeg får i den anledning lyst til at citere følgende, der i hvert fald er ganske sandt for mit vedkommende:

Arbejdsmæssigt har jeg livet igennem erfaret, at man støder på to paradokser. Det ene er rutinens paradoks - det andet er energiens paradoks. Umiddelbart ville man tro, at man tømte sig for energi, når man en tid lå brak. Men det forholder sig, som de fleste nok har erfaret, omvendt. I perioder, hvor man har mere i hovedet, end man kan rumme, og hænderne fulde, når man det utrolige. Man får også skrevet fire-fem breve, skrevet artikler, holdt foredrag, læst bøger i stakkevis. Og i perioder, hvor man sætter sig hen i en stol for at vinde kræfter, orker man knap at løfte telefonrøret for at føre en samtale.

Jeg har flere gange fremsat selvsamme påstand - dog uden at folk har været enige med mig. For jeg synes, det er helt korrekt. Lige for tiden, hvor jeg først er hjemme omkring kl. 18:30 har jeg mere energi til at være produktiv om aftenen, end jeg havde hele det år, hvor jeg sad hjemme fra morgen til aften og skrev speciale. Det vidste jeg nu også allerede dengang, men det føles alligevel som en risiko at løbe, at overbooke sin kalender i forventningen om, at ens aftener bliver brugt langt mere effektivt. Også selvom det passer...