
Så har jeg fået den endelige dato! Hvis alt går vel er jeg kandidat to dage inden, jeg tager afsted til Salerno med die ganze svigerfamilie. Dette betyder, at jeg nu har en deadline på specialet til den sidste uge i februar, så vejleder og censor har en chance for at få læst rapporten igennem. Når specialet er vel afleveret, mangler jeg blot at lave to præsentationer á 30-45 minutter om hhv. specialet og et emne indenfor hovedfagspensum. Uha, det bliver spændende!!! Og dejligt at få det overstået!!!
Min veninde er endnu ikke klar til aflevering, så vi ender med ikke at skulle op samme dag alligevel. Det er på en måde rart, at der ikke er hele sammenligningsprocessen, men på den anden side er det lidt trist ikke at have en forbundsfælle i den nervepirrende proces.
Det var lige en lille overspringshandling... Jeg må vist hellere få skrevet det sidste af specialet - nu har jeg jo en deadline ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar