torsdag, november 02, 2006

Whatever the case may be

Oooooookay... Er det tid til en lille update...? Er det tid...? Ja, det tror jeg nok, det er!

Først den obligatoriske speciale-update til de folk, der skulle interessere sig for den slags: Det går virkelig godt, virkelig godt! Der er om ganske kort tid, en komplet start, en næsten færdig midte og noget der bare minder om en slutning. Jeg er faktisk begyndt at kunne se enden på det - og jeg er ved at være ganske tilfreds, hvilket jo er endnu vigtigere!

Og så til noget andet... Lost... Intet mindre end en genial serie!!! Ny yndlingsserie, intet mindre! Den har den rette kombination af spænding og engagement i seriens personer til, at den simpelthen når nye højder.




På overfladen er historien simpel: Et fly styrter ned på en ubeboet ø, og 48 mennesker overlever mirakuløst styrtet. I begyndelsen handler det mest om overlevelse, for selvfølgelig er redningen på vej... eller er den? Dagene går, ugerne går og ingen dukker op. Pludselig er overlevelse ikke længere enkelt, der skal skaffes mad og vand, og der skal forsøges at etableres kontakt til omverdenen. Dette skaber indbyrdes splid blandt de overlevne, der i forvejen strides på grund af personlige uoverensstemmelser - og det bliver ikke lettere af, at de hver især frygter for at blive afsløret... Alle bærer de nemlig på en dyb hemmelighed. Men ligegyldig hvilke skygger, der lurer i afkrogene af de overlevendes fortid, er de ikke så store og frygtindgydende som dem, der lurer på øen. Øen har nemlig sin helt egen hemmelighed...

Det vigtigste i en serie - for mig - er personerne. Formår en serie, at gøre mig interesseret i personerne, følger jeg den med glæde uge efter uge, år efter år, ligegyldig hvor tynd historien bliver. Hvis personerne ikke er interessante, har selv det mest spændende plot svært ved at holde min koncentration fanget. Og det er Lost's egentlige styrke: Alle personerne - gode som onde - er fascinerende. Alle har en historie og en fortid, og vi får den fortalt i brudstykker, afsnit for afsnit. Stort set hver afsnit fokuserer på en enkelt (eller to, hvor de har en fortid sammen) af personerne, og dennes fortid og så bliver der ellers bygget op omkring denne historie senere hen. Endnu et plus ved dét er, at man derved sagtens kan se et afsnit ud af sammenhængen (så man kan nøjes med at se sine yndlingsafsnit igen og igen og igen...). Der er også et super godt samspil mellem de forskellige, og det giver stof til en del plot-twists.

Og ja, så er der jo selve plottet... I 1. sæson er det uovertruffent. Faktisk har jeg aldrig set et bedre plot i en serie - spænding i hvert eneste afsnit. Det er heller ikke et plot, der lige er til at regne ud - jeg har i hvert fald ingen som helst fornemmelse af, hvad der egentlig foregår under overfladen. Historien udvikler sig hele tiden og tager den ene uforudsete drejning efter den anden. Dog har jeg det lidt mistænkt for godt at kunne gå hen og blive lidt plat, når vi så rent faktisk finder ud af, hvad det drejer sig om (*be'r til, at det ikke er tilfældet*)... Jeg har desværre på fornemmelsen, at skaberne af Lost umuligt kan have en idé, der lever op til det lag på lag af forventning serien har opbygget. Men det må tiden jo vise...

Jeg skal i hvert fald have fingre i 2. sæson så hurtigt som muligt - og formentlig i 3. og 4. eller hvor længe de bliver ved... Jeg skal jo se hvordan det ender...

Ingen kommentarer: