tirsdag, september 26, 2006

Can you hear that knocking in your soul?

Sørme om jeg ikke er ved at blive en kulinarisk mester! Jeg har her til aften fået fremtryllet den gode gamle danske ret kaldet frikadeller. De lever godt nok ikke helt op til standarden sat af min mors frikadeller, men gode blev de. Jeg er så småt begyndt at komme efter det med den madlavning ;o)

Igår formiddag havde jeg en veninde på besøg. Jeg skulle hjælpe hende med hendes bachelorprojekt, og selvom ingen af os havde tid til tant og fjas blev det alligevel til en god sludder. Og nej, hvor jeg trængte il selskab! Min kæreste tog godt nok først hjem søndag eftermiddag, så det var ikke mange timer, jeg havde været alene, men jeg er gået hen og er blevet lidt af en selskabsabe på mine gamle dage. Før i tiden ville jeg have været glad og fro helt for mig selv i en jordhule uden for lands lov og ret, men de dage er (lykkeligvis? beklageligvis?) ovre... Det er super, at jeg har fået aktiveret mit social-gen, men tilgengæld var livet på en måde lettere, da min computer var nok. Lad mig sige det sådan: Fagligheden forløb en del lettere. Som det er nu, er det den rene tortur!!!

Imorgen kommer jeg dog lidt ud. Jeg skal på karriere-messe i Bella Centret med en veninde. Vi må jo hellere se at få gjort lidt ved fremtiden... Laissez-faire er formentlig en ret dårlig strategi...

Ingen kommentarer: