Også idag har jeg måtte sande, at man ikke kan vinde hver gang i livets lykkehjul... Man kan ikke hver gang stå forrest i køen... Eller trække det vindende lod... Og jeg har bare ikke været heldig med mine fødder...
Det er faktisk ikke engang løgn, når jeg siger, at jeg ikke ejer ikke et eneste par sko, der ikke giver mig vabler. I tordags blev jeg den lykkelige ejer af en vabel på hver storetå samt en på lilletåen, og i dag kunne jeg berige samlingen med en på hælen og en på fodryggen - for ja, selv ovenpå fødderne får jeg vambler!
Jeg har prøvet at løse problemet med for store sko - de kan da ikke gnave... Nej, men så kan de til gengæld ligeså ubemærket gnide op og ned hele dagen og skabe en dejlig friktion, der giver en, ja, vabel...
Jeg har prøvet det omvendte. Meget små sko, men med det forventede resultat: Ja, de gnaver!...
Jeg har naturligvis også forsøgt mig med hverken for store eller for små sko - men lige netop dét kan være svært, for som regel er alle sko enten for store eller for små.
Nu har jeg efterhånden vænnet mig til at mine fødder skal plastres ind i lag på lag af plaster, når det er sommer. Men det er skisme stadig irriterende!!!
søndag, september 24, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar