Det gjorde jeg i hvert fald...
Som min yndlingsfarve valgte jeg rød og beskrev den som passionate, warm, inviting, inspirering, vibrant - det skal så eftersigende være, hvad jeg mener om mig selv...
Som mit yndlingsdyr valgte jeg en løve og fandt på ordene graceful, social, beautiful, dangerous yet kind, powerful - tja, det er så en beskrivelse af min perfekte partner...
Yndlings vand-feature blev et vandfald, som jeg mente er mysterious, alive, secluded, riveting, playful - og det skulle så være mit sex-liv...
Og hullet i væggen... Tja, der skrev jeg curious, scared... I'd go look where the light comes from. Og det er så min indstilling til døden.
Egentlig tror jeg, det på sin vis passer meget godt, selvom jeg ikke er piske vild med beskrivelsen af min perfekte partner, særligt ikke farligheds-aspektet (jeg er forlængst over min bad-boy-fase, been there done that) - og så tror jeg også, at jeg under normale omstændigheder ville afstå fra at beskrive mig selv som inspirerende... Det er da lidt for Paris Hilton-agtigt!
1 kommentar:
Hej Louise,
nu ikke så mismodig!
Nu kan jeg godt li' at slå et slag for det danske sprog, som du kan se på min blog. Og jeg mener ikke at frk. Hilton skal ha' lov at besudle så godt et ord som "inspirerende".
Jeg synes du er inspirerende, og det har ikke noget med hotelarvingen at gøre. Ellers ville jeg sgu ikke komme igen på din blog selv om du opdaterer den lidt ujævnt...
Den der test du har lavet lyder i øvrigt ringe! *G* Måske fordi jeg har taget den IRL for nogle år siden. Den holder i hvert fald med sikkerhed ikke anden gang.
Peace!
Send en kommentar