Hvorfor er det lige, at jeg simpelthen ikke kan samle tankerne, om det så galdt mit liv? Jeg har i en hel dag nu siddet og ladet som om, jeg rent faktisk har bestilt noget. Ladet som om overfor mig selv, vel at mærke. Det står godt nok sløjt til, når man begynder at lyve for sig selv!
Mandag og tirsdag i denne uge gik med at skrive ansøgning til en ph.d.-stilling, jeg tilfældigvis faldt over på nettet (kryds fingre for mig allesammen!). De dage blev der ikke skrevet meget speciale, men det kunne jo retfærdiggøres med, at det jeg foretog mig i stedet tjente et højere formål! Igår og idag er derimod en helt anden sag... Jeg kunne selvfølgelig undskylde mig med, at jeg rent faktisk har ret ondt i nakken og i hovedet - men jeg mistænker at symptomerne er psykosomatiske.
Nej, jeg må hellere smutte tilbage til mine artikler. Overspringshandlinger giver bare yderligere dårlig samvittighed :o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar