Just like one left shoe

I vil garanteret ikke tro på, hvad der skete for mig idag! - Med mindre selvfølgelig, at I befandt jer på Nørreport Station i tidsrummet 13:30 - 14:00, og var vidner til den farce, der udspillede sig ved spor 3. Umiddelbart kunne det være en scene fra American Pie, bortset fra det faktum, at den ikke involverede noget seksuelt - medmindre da, man er fodfetishist...

Efter en spændende dag på uni (spændende fordi min veninde er blevet forelsket i weekenden! Og ja, vi skulle ind og lave en forsøg en søndag) vendte jeg næsen mod min hjemstavn. Det betyder uværgeligt en rejse med det lille røde futtog, der mere rasler end futter, og som iøvrigt slet ikke et et futtog. Da jeg skal til at stige på, er det, at en mand træder mig i hælen og løsner min sko fra min fod. Under normale omstændigheder ville dette ikke være et problem, men lige netop de kina-sko, jeg havde på i dag er lidt løse, så jeg tabte simpelthen skoen. Var jeg født under en heldigere stjerne ville dette heller ikke været et problem... Desværre for mig har jeg aldrig været en særligt nær veninde til Lady Luck... Det, der skete var, at min sko - der nu ikke længere sad på min fod - ligeså langsomt smuttede ned under trinbrættet og ned på skinnerne... Var jeg ikke sådan et antændigt menneske, havde luften i det øjeblik været tæt af underlødige eder og fæle forbandelser, men man har vel lidt stolthed - også selv om man står med den ene fod solidt plantet i en sort kina-sko, og den anden fod kun iklædt en en blå-stribet strømpe. Med al den værdighed, der lod sig opbyde henvendte jeg mig til konduktøren (det var heldigvis den forreste vogn), og satte ham ind i problemstillingen. Nu blev al trafik så stoppet til ære for mig - eller dvs. til ære for min sorte størrelse 37 kina-sko, der lå ensomt nede på spor 3. Konduktøren kaldte over deres interne telefon, og fik stoppet det næst-komne tog, så en mand kunne komme med en robot-arm og fiske min sko op. Denne mand skulle jeg tilgengæld selv fremskaffe ved at benytte service-telefonen... Som jeg var ude af stand til at finde. I stedet fandt jeg en venlig "klippekort-stemplings-automat-tømmer", der fandt en robot-arm frem fra et af deres "redskabsskure" og returnerede min tabte sko til mig... Tusind tak til dig, "klippekort-stemplings-automat-tømmer"!!!

Det sjove er, at ikke en eneste stoppede op for at undre sig over, at jeg kun var iført én sko, da jeg traskede hvilkeløst rundt på Nørreport på jagt efter en service-telefon!