tirsdag, januar 24, 2006

Min actionliste for uge 5

What a day! Operation af grise... Fascinerende, spændende, frastødende, på en sær måde tiltrækkende, lærerigt og ja... ubeskriveligt.

Uge 5 bliver ugen hvor jeg vender tilbage til et lidt mere konventionel tilværelse uden blodsudgydelse. Allerede tegner det til at blive en god uge på den gode gammeldags maner...

Mandag byder på eksamenen om formiddagen og herefter en tur i biffen med uni-tøserne 0m eftermiddagen.
Tirsdag er der hygge hjemme hos en veninde, jeg ikke har set i mindst 10 år! Har lige talt i telefon med hende - og vi faldt lige tilbage i den gamle rille, så jeg glæder mig super meget til at se hende igen!!! Eller ja, det er jo ikke sådan, at jeg ikke ved, hvordan hun ser ud, for jeg har jo set hende. Hun har været model og har jævnligt optrådt i diverse magasiner - men det er jo noget lidt andet, så det tæller ikke rigtigt :o)
Onsdag og torsdag er der tryk på med kurset med den fantastiske titel: Næsten Kandidatkursus. Jeg skal lære at skrive jobansøgninger, hører lidt om diverse jobs og så videre. Spas skal det nok blive - eller ja, interessant omend ikke andet!
Resten af ugen er fri, men sikkert ikke længe, for der er en del veninder, jeg har forsømt siden december måned...

Oh well, jeg må vist hellere videre i dagens tekst - jeg har lige et par cases, der skal laves til gennemgangen med min gruppe imorgen...

Ingen kommentarer: