*Dybt suk*
For nu at citere en sang:
It's already wednesdayHalf the week is goneJust another wednesdayof things I haven't done
Meget rammende beskrivelse af min uge... Ja, lige bortset fra den ubetydelige detalje, at det er torsdag, ikke onsdag... Og at det så er over halvdelen af ugen, der er gået...
Hele sidste uge gik med i mine øjne særdeles velbegrundet selvmedlidenhed. Lå i sengen og klagede min nød - selvfølgelig med det resultat, at jeg intet fik lavet udover at se fjernsyn. Og weekenden, ja, den kom alt for hurtigt - noget jeg indtil da havde troet var en ren og skær umulighed. Weekender kan da ikke komme for hurtigt, kun for langsomt!!! Men jeg tog fejl...
Pludselig var det ved at være tid... Tirsdag ville min kæreste begive sig til Kastrup Lufthavn og sætte sig i et fly og rejse langt, langt bort i lang, lang tid... Vi havde faktisk ikke fået set hinanden hele ugen pga. sygdom og eksamener. Derfor måtte lige netop den weekend godt holde sig lidt på afstand, så jeg kunne nå at få tilbragt bare en lille smule tid med ham, inden han tog afsted... Men nej, der er aldrig nogen, der lytter til, hvad jeg siger, så selvfølgelig kom weekenden ganske som planlagt. Ikke noget med at være flink og udsætte weekenden et par dage! Næ nej! Men man må jo få det bedste ud af det, man har, så vi sørgede for at bruge så lang tid sammen i løbet af weekenden som overhovedet muligt. Mandag var det så tid for den store eksamen for hans vedkommende og for første dag på KVL for mit vedkommende... En dag der forløb ganske smertefrit! Formiddagen bød på lidt introduktion, hvorefter turen gik til Panum Instituttet, hvor et besøg i deres dyrestald stod på programmet. Efter mit besøg hos de små lyserøde pattegrise tog jeg derefter ud til hans forældre, hvor også afskeden måtte tages i stedet doe den tårevædede afsked i lufthavne, som jeg gik glip af pga. undervisning. Helt indtil eftermiddagen inden var det stadig et stort dilemma for mig, hvorvidt jeg skulle tage med i lufthavnen eller tage ind og blive underholdt om "pain and analgesia"... Fornuften sejrede over følelsen... Så afskeden blev taget i Lyngby kl. 7:30 i stedet for i Kastrup kl. 9:00. Det var dog nogle lidt vemodige timer indtil middagstid, hvor jeg tilfældigvis så på min telefon og opdagede en SMS i indbakken. Dejligt, så var resten af dagen alligevel til at bære!

Nej, pjat, det er et super kursus! F.eks. har denne dags eftermiddag været fyldt med aktiviteter, der for en ægte dyreelsker som jeg selv har været ren sjov og spas. Løft, hold (og nus) en rotte, en ørkenrotte, en hamster, en mus, en kanin... Skønt, og nej, hvor jeg savner at have et pelsdyr herhjemme!

Her sender jeg kærlige tanker i retning af min afdøde kanin, Nessie, der godt nok havde alvorlige neuroser og psykiske problemer (hun var bl.a. bange for kaniner...! Go figure!), men som alligevel var alletiders kanin! og er hun ikke bare dejlig?
Godt nok er det flere gange blevet foreslået at jeg skulle have en "anpart" i en hund, men det foreslag tror jeg nu lige, jeg vil lade passere i første omgang :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar