De mange glæder vinterkulden bringer...

Hvor længe er det egentlig muligt for et menneske at holde vejret? Umiddelbart ville jeg gætte på mellem 30-60 sekunder, hvis man ikke helt har luret teknikken (som er meget langsomt at blive ved med at udånde...). Og ja, desværre - trods min viden - har jeg ikke luret den. Men jeg har øvet mig. Hele dagen idag! Faktisk har jeg hele dagen gjort alt, hvad jeg på nogen måde kan for ikke at trække vejret... Bare jeg tænker på at trække vejret, begynder jeg at hoste... En hoste, der efterlader mig i tvivl om, om mine organer stadig befinder sig trygt og godt bag mit maveskind... Og det gamle udtryk, at ens hals føles som sandpapir, har også fået en helt ny sandhedsværdi - for min hals føles som sandpapir af den grove slags med de synlige sandkorn på størrelse med små sten. Min stemme lyder som noget, der er kørt igennem en af de dersens stemmeforvrængere, skurkene altid bruger i film. Den gode nyhed (for ja, der er én) er, at jeg igen er up and about. Frisk og frejdig - eller ja, så frisk og frejdig man kan være, når man lider af iltmangel og er ved at have samlet en velvoksen omgang CO2 i blodet... :o)