I dag var jeg til ph.d.-orienteringskursus på HCØ. Der blev lagt ud med at oplæg af en af de ph.d.-ansvarlige fra matematisk institut som repræsentant for universitetet, dernæst fulgte oplæg af en konsulent fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der skulle underholde os om mulighederne ved en erhvervs-ph.d. Dernæst hørte vi lidt fra to ph.d.-studerende fra hhv. den ene og den anden ordning.
Jeg er stadig lidt tændt på idéen om at tage en ph.d. - men jeg tror, det bliver på universitetet. Erhvervs-ph.d'en er bestemt stadig en mulighed, men jeg fik det indtryk, at det mest drejer sig om penge, procenter, lidt flere penge, præstige og at dolke hinanden i ryggen, men måske er jeg bare fordomsfuld. Det er vel sådan set bare et realistisk billede af, hvordan erhvervslivet ser ud, hvis man ligger i overhalingsbanen. De før omtalte procenter ser i hvert fald lovende ud... Kun 0,9% af erhvervs-ph.d-uddannede er arbejdsløse og den gennemsnitlige indkomst for sådan en fætter - altså en af de ikke-arbejdsløse - er over ½ million om året. Det lyder jo sådan set okay - selv om jeg stadig mener, at jeg ikke kunne tænke mig at være rig, hvilket sikkert ville blive resultatet, for hvordan pokker skulle jeg kunne brænde så mange penge af om året? Men hellere have det rart, bevare sit gode helbred og så have lidt færre penge. Jeg nupper stadig universitetet som førsteprioritet, hvis jeg får den mulighed.
Nu må vi se... Har rent faktisk været super faglig i dag, så jeg tror da fuldt og fast på, at jeg nok skal blive kandidat en dag... Og hvem ved om lykkens gudinde så ikke kunne finde på at sende mig bare et lille smil...?
onsdag, november 09, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar