Om at blive "rigtig" voksen

Det lyder komisk, selv i mine egne ører, men lige i dag føler jeg mig midaldrende. De grå hår har endnu ikke gjort deres indtog, og avisen skal endnu ikke ud i strakt arm, men det kan umuligt vare længe :o) 22 going on 42, oh well, make that 52.
Har brugt noget af eftermiddagen på at kortlægge økonomien, lægge planer og budget, og det er en skræmmende oplevelse pludselig at blive klar over, at jeg har brugt 35.000 siden begyndelsen af året - og det på trivielle ting som første del-udbetaling, tinglysning, advokat samt opsættelse af udendørsstik (of all things!). Ikke skræmmende på den måde, at jeg ikke har pengene, for jeg har selvfølgelig sparet op - men skræmmende i posternes benævnelse. Jeg har en advokat. Snart har jeg en ejerlejlighed med fællesudgifter, ejerforening og ejendomsskat. Og jeg har brugt penge på at få opsat et udendørsstik - for det er jo en god ting at have på altanen, hvis man f.eks. skal opsætte en lampe... Jaaaa, måske nok.
Udover pludselig at være gældsat for næsten 2 millioner, er det også forunderligt at se til at ens jævnaldrende stifter familie; gifter sig og får børn (i vilkårlig rækkefølge :o). I sin tid havde jeg problemer nok med at kapere, at jeg havde kørekort og nu kunne køre bil! Det var store sager dengang!
Måske burde jeg lige smutte over til spejlet - bare for en sikkerheds skyld - for lige at checke hårpragten for de første sølvstænk :o)