Har brugt formiddagen i dag på at ringe rundt til folk på KVL for at finde ud af, hvordan jeg tilmelder mig deres fag. Er ikke helt sikker på, hvorfor det bliver regnet for en statshemmelighed af særlig høj klassifikation - man skulle da ellers tro, at de gerne ville have kurserne fyldt op...
Ellers har programmet stået på hovedrengøring og planlægning af Tivoli-turen med mine to veninde imorgen. Den ene hjælper sin veninde med at forberede natmaden til dennes afskedsfest om lørdagen, men hun regner med at kunne slippe fra madlavningen tids nok til at møde vores veninde og mig derinde. Så mangler vi bare at finde ud af, om hun stadig er frisk, men det er ikke min hjemmeopgave.
Senere skal jeg lige et smut på arbejde, før jeg skal i biografen i aften. Min aften kommer til at forløbe i selskab med Kåre - hvilket der i princippet ikke er noget nyt i bortset fra, at det denne gang foregår i den virkelige verden... (Næ hov! Er Messenger da ikke den virkelige verden?!)... Det bliver spændende gør det.
torsdag, august 25, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar