onsdag, august 17, 2005

Half the week is gone

I dag har bare været en rigtig dejlig dag. Ikke fordi jeg har foretaget mig det store - sådan set bare været på arbejde og har cyklet omkring i byen. Men jeg gjorde lidt en dag ud af det. Jeg havde planlagt at cykle ud forbi min nye lejlighed, for at se hvor langt de er nået. Jeg tog madpakke med og sad og spiste den ude i det dejlige solskin på en bænk ved golfbanen (der ligger 50 m fra min nye lejlighed). De er nået lidt længere på min bygning... Nu er der kommet mursten op omkring hele stue-etagen.

Her for et øjeblik siden ringede en af mine veninder. Hun tilbød at optage en ny serie, The 4400, der begynder på TV3, til mig, da jeg ikke kan tage kanalen. Jeg synes bare, at det var så super sødt af hende at tænke på mig, og at hun gider at sørge for at optage uge efter uge! Vi har præcis samme smag i film og serier, så da hun hørte reklame-indslaget, om abductees der bliver returneret til Jorden vidste hun, at det bestemt måtte være noget for os begge. Glæder mig allerede til at modtage det første bånd :o)

I aften skulle jeg have været i biografen med en vis herre, men pga. aftenens landskamp er det blevet udskudt på ubestemt tid. Jeg har dog fået forsikringer om, at aflysningen ledsagedes af rituel selv-afstraffelse fra Brilleabens side, så han er tilgivet :o) - Bare det ikke gentager sig :o)

Ellers står programmet for i dag og for resten af ugen mest på speciale-skrivning... Uni-bib-besøg og møde med vejleder imorgen eftermiddag og ellers bare generel skrivning og artikellæsning.
Ser lidt frem til på fredag, hvor en veninde og jeg har en halv aftale om at tage i Tivoli og høre fredagskoncert med Poul Krebs. Nu vil jeg gerne lige for al ordens skyld lige nævne, at jeg ikke har en Poul Krebs cd i min samling (umiddelbart kan jeg komme på adskillige personer, der ville have fundet det særdeles morsomt). Min veninde havde ellers lovet at spise hos sin mor i Stenløse torsdag aften og ikke tage hjem til København før efter weekend-arbejdet, så det er indtil videre kun en halv aftale. Men det kunne være hyggeligt om hun kunne. Næste fredag har både min veninde og jeg en halv aftale med vores fælles veninde om at tage til fredagskoncert med Hanne Boel - sønnen bliver passet, så vores veninde har en længe ventet fri-aften. Når først årskortet er købt kan man jo ligeså godt benytte sig af tilbudene!

Nå, men jeg vil sætte mig ned og se det sidste afsnit af Firefly inden speciale-skriblerierne går igang... Den er ingen Buffy, men det er alligevel rart igen at være i selskab med Joss Whedons humor...


Ingen kommentarer: