onsdag, august 24, 2005

300 og 301

Dette indlæg skulle oprindelig have handlet om noget andet, men da jeg rodede rundt inde i galleriet på min telefon for at finde det rigtige billede, fandt jeg dette her i stedet for...




Billedet forestiller fra venstre mod højre rotterne nummer 300 og nummer 301. Og er taget en dag i watermazen lige før påske, hvor vi benyttede min telefon som stopur idet det almindelige var i stykker. Jeg fik så lyst til at forevige to af mine små søde, bløde pelsdyr...
300 var vandskræk og gav mig svidende rifter op ad armene, når jeg skulle tage den op af vandet - men den var alligevel den største charmetrold af dem alle, for det var så sødt, at den selv kravlede op i hånden for at komme op af vandet! 301 var stjerneatleten på holdet - super hurtig og kvik lille fætter. Ikke nær så sød, for den var ligeså livlig ude af bassinet! Så vidt jeg husker var det også 301, der hele tiden ville op på skulderen og videre op i håret, men der satte jeg lige grænsen!

Det hold rotter (296-301) havde vi håndteret, siden de ikke vejede mere end 50 g. Og til de, der skulle være i tvivl, er 50 g ikke ret meget. De var BARE små og næsten ikke til at holde på! - til gengæld havde vi dem stadig da de vejede over 300 g. En rotte på 300 g er derimod næsten ligeså lang som min underarm (UDEN hale!), så de blev store de små.

Ingen kommentarer: