fredag, marts 23, 2007

Flagermus og andet godtfolk


Hvorfor den lange tavshed? Er I spændte?


Jo, nu skal I bare høre... Den afgørende begivenhed fandt sted onsdag d. 14/3 - 2007, kl. 14:00 i Seminarrum B (aka. glasburet ved kantinen) på August Krogh Instituttet. Det var nogle nervepirrende dage, der ledte op til netop denne onsdag, hvor jeg skulle til to eksamener: Specialeforsvaret og hovedfagseksamen.

Datoen var sat af nød mere end af lyst udfra et ønske om, at kunne rejse til Italien uden dårlig samvittighed og uden den lille depressive djævel på skulderen. Med diverse uheld havde jeg ikke haft ret lang tid til at forberede mig. Altså: Jeg var slet ikke ligeså godt forberedt, som mine ambitioner bød mig at være. Så jeg var nervøs. Rigtig nervøs. Sågar bange!

Men det gik. Jeg ved stadig ikke rigtig hvordan, da min hjerne udelukkende kørte på automatpilot og havde efterladt selv den mindste tankevirksomhed udenfor døren. Jeg kan faktisk ikke huske ret meget fra de 2½ time andet end, at censor arbejde med flagermus til daglig (hvilket er så cool!).

Men da det var slut, var jeg den lykkelige ejer af et 10-tal i specialet og et 11-tal i hovedfaget. Så bliver det ikke meget bedre! Heller ikke, når jeg to dage efter befandt mig i et fly med destination mod Rom ;oD

Ingen kommentarer: