Det er den absolutte sandhed, når jeg siger, at jeg nu har arbejdet med mit speciale fra morgen til aften i en hel uge (minus den enkelte time, hvor jeg var på Fisketorvet og investere i et par støvler for mine fødselsdagspenge). Jeg er fuldkommen hjerneblæst både følelsesmæssigt og fagligt - og jeg har ikke flere følelser og tanker tilbage end desperat udmattelse og opgivelse!
Min morgen begynder klokken 09:00, og min arbejdsdag slutter klokken 00:00. Morgenmaden bliver spist i selskab med min computer, og da jeg har camperet hjemme hos mine forældre i desperation i de sidste dage, er jeg stort set kun kommet op til overfladen for at spise min aftensmad - hvilket er en klar forbedring, da jeg overhovedet ikke indtog mad, da jeg var hjemme hos mig selv. Det er et mirakel, at mit klædeskab indeholder tøj af en vis mængde, da jeg ikke har haft tid til at vaske i umindelige tider og ellers snart ville kunne beskyldes for kun at eje tøj af ensartede og meget ubestemmelige kulører. Desuden er mine ankler dagligt i stor fare for at blive skambidt af de nullermænd, der efterhånden har vokset sig så store som møllehjul på mine gulve!
Udover dét er der jo kommet en dejlig rentestigning, så min lejlighed alene til lån nu sluger 20.000 kr. kvartalet - vel og mærke penge, som jeg udelukkende er i besiddelse på grund af et andet lån... *Go figure!* Så med mindre, jeg nasser på mine forældre (mere end jeg allerede gør med deres månedlige bidrag), kommer jeg snarligt til at sælge svovlstikker i den - indtil nu udeblivende - vinterkulde. Eller sælge lejligheden - hvilket det kribler og krabler i mine knogler for at gøre; Trods dét, at det ikke ville løse nogle problemer, da situationen ville være præcis som for to år siden: Jeg ville stadig ikke kunne opdrive en lejelejlighed nogle steder... Og så er det vel forhåbentlig en stakket frist hele denne penge-situation: Jeg bliver vel færdig med det speciale engang i dette årtusinde... I hope... *opgivende suk!!!*
Ja, livet er i sandhed herligt! Selvom jeg ved, jeg har meget at være taknemmelig for og lykkelig over, så er det desværre lidt svært at få øje på i disse tider. Og nej, jeg bor hverken i et land ramt af krig, naturkatastrofer eller hungersnød - men det er nu engang en skrøne, at man får det bedre af, at der er andre, der har det værre end en selv! - Og det er nok også meget godt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kan du ikke få omlagt dit lån på en eller anden smart måde? :)
Desværre... Har allerede afdragsfrit rentetilpasning, så billigere bliver det ikke. Men nu nærmer specialet sig heldigvis sin afslutning, så mon ikke, jeg snart lander det helt rigtige job? :o)
Jo da! :) Åh, bare det var mig, der var færdig med speciale, men der mangler vist lige halvandet års tid..
Send en kommentar