Hvad jeg nu har tænkt mig at afsløre for jer, er jeg ikke synderlig stolt af. Faktisk er det en smule pinligt og burde måske forevigt skjules - men min last.fm truer hvert øjeblik med at udstille mig offentlig til almindelig spot og spe, så jeg kan ligeså godt komme den i forkøbet og i det mindste forklare mig...
Jeg er helt pjattet med det nyeste skud på Take That hit-stammen: Patience. Så! Så er det sagt - og uh!, hvor føles det godt at få det ud i det fri! Jeg var ellers overbevist om, at min musiksmag havde nået et udviklingstrin højt hævet over underlødigt boyband-popmusik. Men nej, tilsyneladende ikke...
Jeg var da godt klar over, at Take That havde en ny single på gaden, men det kunne ikke interessere mig mindre, da jeg aldrig har været fan - og desuden var over boyband-musik. Men en aften havde jeg en veninde på besøg, der måtte krybe til korset og indrømme, at hun havde investeret i omtalte single, og om vi ikke godt kunne høre den lidt, for hun havde haft den på repeat hele dagen og var slet, slet ikke træt af at høre den endnu. Da jeg er en venlig sjæl, sagde jeg selvfølgelig ja... Det var syndefaldet... Efter at vi havde hørt sangen igennem en 8-10 gange må jeg indrømme, at jeg ligefrem glædede mig til at høre den igen - for jo, den var god! Dér troede jeg så, at historien skulle ende, men igen tog jeg fejl. I de efterfølgende dage begyndte jeg at se videoen på repeat på YouTube og måtte endelig bukke under og investere 8 kr for at kunne høre sangen om og om og om og om igen... Og det har jeg gjort lige siden. Må gerne tilgive - og have tålmodighd med mig ;o)
mandag, januar 15, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar