Salvation's coming cheap today

Juletiden skulle ellers være så sød. Er det ikke, hvad man altid hører? Jeg kan huske dengang, hvor det rent faktisk var sandt, hvor julen var et af årets højdepunkter. Jeg kunne glæde mig gennem det meste af november til det endelig blev d. 1. december, og der blev skruet op for både julemusikken og julehyggen. Nisser overalt, julehjerter og marzipangrise! Og de dejlige år, hvor sneen lå højt, og jeg kunne bruge hele dagen på at kælke og bygge snemænd, indtil min mor kom og kaldte, at jeg skulle komme ind.
Det er efterhånden nogle år siden, at julen var rigtig sød. I de seneste år er december altid blevet forpestet med eksamener, der skulle forberedes til. Og da jeg aldrig har kunne sige stop, har jeg efterhånden ikke haft julferie i nogle år - man kan altid lige læse pensum en ekstra gang! Men nu må jeg indrømme, at det er begyndt at være svært at bevare kampgejsten. Jeg er så træt af mit speciale, der er så tæt på at blive færdigt, at det næsten er komisk, hvor lang tid jeg har kunne trække denne sidste lille del ud. Med en intensiv arbejdsindsats fra min side, kunne jeg hypotetisk blive færdig imorgen inden juleaften.
Men det er svært. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Ordene flyder ikke, og når de gør, lyder det som når jeg skrev stil i 3. klasse. Ikke lige det stykke arbejde, jeg har lyst til at aflevere som mit afgangsprojekt - det ville jo være super cool om jeg kunne komme og sige, at jeg har 11 i snit på kandidaten ;0)
Men hele december har været svær i år. Det har været svært at stå op og svært at gå i seng. Svært at skrive på specialet, og svært at slippe for den dårlige samvittighed, når jeg ikke gør. Det har været svært at komme i julestemning, og svært ikke at prøve på det alligevel. Men så er det jo godt, at det er jueaften imorgen med and og flæskesteg - så kan det jo være, at alle sværene kan bruges til noget alligevel... ;0D