tirsdag, juni 13, 2006

Weekenden

Lige nu står flødekartoflerne og bobler i ovnen og wienerschnitzlen ligger klar til at komme en smuttur på panden. Ville egentlig have prøvet noget nyt idag, men alle de retter, jeg havde lyst til at lave, havde soyasauce som en af sine ingredienser... Det må jeg se at få købt en af dagene.

Men hvor kom jeg fra... Jo, weekenden... Koncerten med Sugababes fredag var fin, fin. Jeg vil ikke komme og påstå, at det var en super koncert, for det synes jeg ikke, det var. Men de sang godt tøserne og vejret var fænomenalt til formålet. Absolut!
Lørdag og søndag blev spenderet hos min kæreste i hans lejlighed på Amager. Vi var på en hyggelig gå-tur i Amager Strandpark og i Kongens Have, og ellers stod aftenerne på fodbold, Prison Break og det sidste halve års udgaver af Euroman.
Og igår var vi så på besøg hos min kærestes farmor i hendes sommerhus. Skønt sted! Var det ikke fordi, det er et sommerhus og at området nok ville være temmelig trist om vinteren, kunne jeg sagtens tilbringe årevis dér. Virkelig smukt og idyllisk!

Ingen kommentarer: