onsdag, maj 03, 2006

Live and Learn

De sidste par dage har rystet lidt op i min tilværelse. Ikke nok med, at jeg har formået at komme igennem noget, jeg aldrig havde troet muligt: Nemlig at undervise en flok uvorne unger (nej, pjat, de var rigtig søde), jJeg har også formået at gøre det fornuftigt og er bestemt vokset med opgaven. Mange ting synes faktisk lettere nu.

Og foråret er vendt tilbage! Det gemte sig i nogle dage, men er nu kommet frem fra sit skjul for at oplyse min dag. Der er intet bedre end at gå hjem i strålende solskin med sin yndlingsmusik i ørerne. Selv den mest triste dag bliver lys, når det er godt vejr!

Sidst men ikke mindst har jeg igen været på computer-afvænning - og igen fundet ud af, hvor dejligt livet udenfor skærmen faktisk er. Min kæreste er til eksamenen i disse dage, så det har været lidt lettere bare at slukke computeren, for jeg bør jo alligevel ikke forstyrre. Og let's face it: Det er lettere ikke at "komme til" at sidde ved computeren, hvis den slet ikke er tændt. Er den tændt er fristelsen for stor, og der er et overflødighedshorn af overspringshandlinger. I stedet for at henslæbe min tid foran computeren med at lede efter nu musik på myspace.com, eller hvad jeg nu ellers får tiden til at gå med, har jeg hygget mig foran fjernsynet med bla. Nikolaj og Julie og optagelser fra eftermiddagen af Dawson's Creek. Dejligt at de genudsender alle de serier, som jeg ikke fik set i første runde. Jeg har lavet mig et fodbad, fundet tæppe og strikketøj frem og har lavet en kop kakao. Rigtig hygge! Næsten perfekt! Det eneste, der mangler, for at det bliver helt og aldeles perfekt, er selvfølgelig kæresten (der naturligvis bliver tvangsindlagt til at se mine serier :o) ), en det varer jo heldigvis heller ikke så længe endnu, før han er tilbage i landet. Jeg tror bestemt, jeg vil gentage successen igen i aften: 20:35 er der jo Desperate Housewifes...!

Først skal jeg dog lige have lavet noget materiale, der skal udleveres til eleverne til spørgetimen imorgen. Om lidt skal jeg ud og stege en oksemedaljon, så den er færdig samtidig med, at flødekartoflerne skal ud af ovnen. Faktisk burde jeg gøre det nu... See ya...

Ingen kommentarer: