I always take the long way home

Jeg var begyndt at skrive en posting her nu, men undervejs gik det op for mig, at det var samme lidt halvkedelige opremsning, som fra ferien til Budapest. Det vil jeg prøve at undgå, da den endte med også at kede mig selv halvt ihjel... Og det går jo ikke!

Lad mig nøjes med at sige, at her er fantastisk! Husene er de yndigste af slagsen! Kom frem til at yndig nok er det rigtige ord, idet de er super flotte på den der lidt dukkehus-agtige måde. Vejret er vidunderligt og det er super, super dejligt at være sammen med min kæreste igen!
For lige at vende tilbage til den kedelige opremsning, gik lørdagen med at gå en tur rundt i kvarteret. Pga. min manglende bagage og temperaturforskellen mellem USA og DK, slog vi et smut forbi Magazine, så jeg kunne erhverve mig et par klip-klappere, inden jeg gik helt til af varme! Om aftenen skulle vi til en fest hos nogle af de faste indslag i gruppen, og jeg blev introduceret til hele slænget. Jeg prøvede at nette mig bedst muligt efter omstændighederne, men den snert af forfængelighed, jeg nok ikke helt kan sige mig fri for, var sig pinligt bevidst om, at jeg mødte op i mit rejsetøj, som jeg nu var iført for 2. dag i træk. Men anyway, who cares? Det var en meget spas festivitas, som jeg dog ikke rigtig gav mig selv lejlighed til at nyde, da jetlag og punch blev en lidt mærkelig cocktail. Af ganske ubegrundede årsager kom jeg i et lidt dårligt humør, hvor mingling ikke stod på øverst på min action-liste. Men søde mennesker, det er de bestemt!

Søndag bød på et smut i Audubon Zoo, hvor der i dagens anledning var koncert, men den beretning må blive en anden dag, da jeg ikke rigtig er i skrive-humør længere... Ja, sådan kan det jo gå...