Okay, ved godt at jeg stadig skylder jer det dersens citat, men jeg er altså for doven til at gå over og finde det lige nu... Faktisk tror jeg med sindsro, at I kan indstille jer på, at jeg nok aldrig får fundet det frem. Der tegner sig nemlig et klart mønster...
Nå, men hvad har jeg ellers oplevet idag... Ikke så meget i virkeligheden. Jeg har nusset et par rotter eller fire bag ørerne, fået afklaret at det måske er på grund af en tilvænningsvirkning af stoffet at vores resultater ikke virker, fået flyttet alle mine møbler ud af stuen og køkkenet (hvilket var en meget nedslående oplevelse - for pokker, de er jo lige blevet flyttet derind!) og her til aften har jeg fået set Amy's Ret og skrevet på messenger med min kæreste.
Hmmm... Nu hvor jeg skimmer listen, har jeg da faktisk oplevet en del. Godt nok ikke allesammen epokegørende milepæle i min tilværelse, men tilsammen gør de det alligevel ud for en god dag...
Og nu håber jeg så bare på en god nat... Det kan jeg ikke komme og påstå, at det var igår - eller det er vel, som man ser på det: På grund af min hoste kunne jeg ikke falde i søvn - og da der var gået lang tid med det, var jeg sådan set slet ikke træt mere... Og så begyndte jeg at ligge at tænke over alt mellem himmel og jord... Og i den forbindelse har jeg bare tre gode råd: Hvis du ønsker at falde i søvn, lad være med at begynde at tænke, lad være med at begynde at tænke, og lad være med at tænke!!! For gårsdagens resultat var som følger: Louise falder i søvn ca. halv tre eller noget og bliver ikke så lidt gnaven, da uret ringer halv otte...
onsdag, februar 22, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar