Det gode ved at skrabe bunden ved hver begyndelse af et nyt år er, at det kun kan gå fremad... Januar har indtil videre (og det er trods alt kun d. 3. idag) allerede formået at byde på alverdens vidunderlige begivenheder og har stillet mig endnu flere i udsigt. Er det ikke skønt?
Lige p.t. er jeg syg. Ikke noget alvorligt. Lidt feber og lidt hoste - sidstnævnte gør det ud for januar-styrketræningen af mine mavemuskler, så jeg behøver ikke, at bekymre mig om fitness-centre :o) Min kæreste ligger også syg - han har lungebetændelse og dét samtidig med, at han læser til eksamen og snart skal rejse afsted til Staterne, så det er mindre optimalt. For det byder januar jo også på or mit vedkommende. Desuden er min familie gået i total opløsning - ikke at der nogensinde har været meget samling på den - men ja, nu er den vel så godt som ikke-eksisterende. Utroligt, hvor overrasket man kan blive over noget, man egentlig længe har vidst. Var der nogen, der sagde fortrængning?
Nå, men trods genvordighederne skal det nok blive et godt år. Måske i virkeligheden det bedste nogensinde...? Mulighederne er der i hvert fald...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar