The show must go on

Ja, festen er slut, men jeg har bestemt ingen trang til at gå i seng og sove sødt - specielt ikke fordi jeg ved, hvilke overraskelser mit hoved har at tilbyde mig i morgen, selvom jeg sjældent lider af tømmermænd. Dette er den ultimativt første posting skrevet i påvirket tilstand - særdeles påvirket tilstand, ikke engang fredagen med sine gratis drinks grundet min venindes kærestes nye motorcykel-kørekort kunne helt tilbyde en så attraktiv brandert. På nuværende tidspunkt, hvor det er svært at sætte to ord sammen, lad os nøjes med at kalde det en begivenhedsrig weekend. En fredag, hvor jeg formåede at blive lettere snaldret og udøse alle mine inderste følelser for et blandet publikum. Sætninger i stil med "Jeg holder bare så meget af dig" og "Jeg har bare virkelig svært ved at udtrykke, hvad jeg virkelig føler" blev ytret i største alvor - for ja, jeg kan ikke snakke følelser og igen ja, jeg kan kun fortæller folk, hvor meget de egentlig betyder for mig, når jeg er fuld som en allike. Lørdag, i dag, ja, okay, snarere i går var også begivenhedsrig. Endnu et bevis for, at planer hører til i skraldespanden, og at man bør tage livet som det kommer. Og så bliver der vist ikke sagt (meget) mere om den sag - endnu i hvert fald. Let's return to that when the booze wears off :o) Og nej Kåre, og nej Stine, jer gider jeg bare slet ikke høre noget fra lige nu... :o)