On a day like this

En dag, der starter med, at man kommer til at sove 30 minutter i stedet for de 10 minutter man godt liiige kunne blive liggende, ser umiddelbart ud til kun at kunne blive bedre... Dem, der tror det, tager grueligt fejl... Halvvejs til stationen dør min mp3-afspiller, fordi dens batteri har en holdbarehed så lang som en menneskealder, og jeg derfor har det med at glemme at lade den op. Altså omkring 10 minutters gåtur uden musik, for slet ikke at tale om de 25 minutter i toget og de 15 i bussen... "Nu kan der da ikke gå mere galt!?!" tænker jeg for blot ganske få minutter senere at se mit tog futte lystigt afsted, mens jeg ikke engang er i nærheden af perronen. Øv! Heldigvis er jeg stadig i god tid. På stationen er der hverken en metro eller en urban i sigte, og jeg forbereder mig mentalt på en meget kedelig tur uden hverken musik eller læsestof.
Endelig ruller toget ind på perronen. Jeg stiger ind, finder mig en plads og begynder på den karakteristiske tomme stirren ud af vinduet. Minutterne går, og det eneste mit blik bestandig møder er den modsatte perron - toget flytter sig ikke ud af stedet. Jeg begynder nu at overveje, om jeg er gået glip af et vigtigt memo... Men tilsyneladende ville det så også gøre sig gældende for resten af dusinet af mennesker i toget, så nej, det er nok ikke tilfældet. Endelig sætter toget sig i bevægelse og snegler sig mod Holte med omkring 30 kilometer i timen - en fart der er mere eller mindre konstant hele vejen til København. Det er bestemt ikke farten, der dræber!
Vel ankommet til AKI - langt om længe - mødes jeg med min veninde, der er omtrent ligeså munter som en muldvarp på et betongulv, hvilket jeg efterhånden har lært ikke at lade mig mærke med. Hun plejer at tø op som dagen går, når hun lægger ud i sit mutte hjørne. Grunden for vort møde er, at vi kl. 14. skal mødes med vores vejleder og tale om vores forsøgsresultater samt den videre forsøgsgang. Da fosøgsresultaterne ikke ligefrem er en Nobelpris værdige bliver resultatet som forventet ligeså glædeligt som resten af dagens forløb: En dejlig exploreringsdag på SØNDAG, så vi kan lave den første NOP mandag! Jeg elsker bare at tilbringe min søndag på et menneskeforladt AKI med dets sortmalede og lige-til-en-gyserfilm designede gange. Man kan godt gå lidt rundt og få paranoide tendenser sådan et sted... What a perfect day! (Fornemmer I ironien i den bemærkning?)

(P.s. undskyld den fuldstændig umådeholdende brug af Wikipedia, men den er da for morsom! Kommer helt på højde med synonym ordbogen... Jeg ved, jeg har nævnt det før, men vidste I f.eks. at et synonym for steddatter er uvedkommende...? Nej, vel!)