Af anden etnisk herkomst?

I dag på arbejdet kom der en lille pige hen til mig betragtede mig i nogle sekunder og sagde så: "Du er da ikke dansker, er du?". Efterhånden er jeg vant til, at børn spørger om de mærkeligste ting, så jeg svarede hende, som den naturligste ting i verden: "Jo, det er jeg." Nu rynkede den lille pige brynene og så meget tænksom ud. Tydeligvis tvivlede hun på min oprigtighed, for hun spurgte nu: "Er du dansker?" Nu kunne jeg ikke andet end at blive forundret... Hvad pokker skulle jeg ellers være med min blege vinterhud, blå øjne, mine fregner på næsen og mit hår med en farve i den mørkere ende af kommune-skalaen? Måske var det tøjet - men jeg havde da ellers ladet creolerne blive derhjemme. Jeg svarede pænt pigen, at jo, jeg var såmænd pære dansk. Det stillede hun sig åbenbart tilfreds med, for hun gik pænt ind i klasseværelset og genoptog sin ordensduks-tjans... Og jeg, ja, jeg undrer mig bare.