Har lige haft "snakken" med min mor. Min far er til stabsmøde i hjemmeværnet, og det er lidt lettere lige at komme med en henkastet bemærkning, hvis vi i forvejen har en rigtig tøsesludder. Som forudset var hendes kommentar: "Nej, det synes jeg er dumt. Tør du virkelig godt det? Du ved jo slet ikke, hvem de er!". Mit faste svar er, at det ved man jo heller ikke bare fordi, man har mødt en til en fest. (Og ja, vi havde samme samtale, da jeg skulle møde en fra dating sidste år). Men vi havde faktisk en rigtig, rigtig god snak, og jeg tror, hun endte med at forstå det hele. Hvilket er super fedt, for selvom vi kan opføre os som hysteriske furier tit og ofte har vi et rigtig veninde-forhold, når det kommer til stykket. Selvom visse emner med vilje undgåes, ved jeg, at jeg kan tale med mine forældre om alt, og det er da virkelig rart! Og ved at forsøge at forklare sagerne til hende, har jeg faktisk genfundet grunden til, at jeg rent faktisk kaster mig ud i eventyret, så det er jo også ret fedt.
Lige nu sidder jeg så og hygger mig med Desperate Housewifes. Absolut yndlingsserien, nu hvor mine gamle favoritter alle er ovre. De nye "arvtagere" efter Buffy, Roswell og de andre lever ikke rigtig op til forventningerne... Kommer der ikke snart en god australsk børne- og ungdomsserie igen á la The Tribe, Thunderstone eller Spellbinder?
onsdag, oktober 05, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Da jeg fortalte min mor, at jeg ville starte en blog, havde hun stort set de samme kommentarer som din mor havde i jeres snak om dating. Min mor var så bare lige en tand mere direkte og sagde: "Du ved jo ikke, hvem det er, der læser med.... Det kunne jo være alle mulige svin!" Ja, man ved jo aldrig, hvem der er derude, men hvis man ikke kigger, finder man jo heller aldrig ud af det, vel?
Nej, lige netop min pointe. Godt, der er nogen, der kan følge min tankegang :o)
Send en kommentar