Reality TV

Okay, denne her besked er skrevet off-line… Det her er højst suspekt, yderst pluttet for at sige det mildt. Grunden til denne lyssky opførsel er - gæt selv - mine nyeste aktivteter… Opdagede nogle ting i går, der bare gør det umuligt at tage på den ene af de to dates. Altså skal der skrives en mail om, at jeg ikke har lyst til at tage på date med ham alligevel. Vi havde sådan set heller ikke aftalt andet, end at se på det om et par uger, så jeg synes, det er reelt nok. Nu går hækkeløbet så ud på at undgå, at han fanger mig på messenger indtil beskeden er sendt - har forhåbentlig allerede fikset den, når denne posting er postet. Og fremover ingen e-mail adresse udleveringer, lektie lært. Den anden date er stadig på. Har egentlig ikke rigtig lyst længere, men jeg kan jo blive positivt overrasket - det er hændt før :o) Det værste er, at jeg synes mit liv har en særdeles slående lighed med et afsnit af Paradise Hotel. Er det slemt, hvis jeg allerede så tidligt i spillet begynder at tænke taktisk og overveje, hvem der skal sendes hjem ved næste par-ceremoni…? ;o) Juuuust kidding, selvom antallet af intriger godt kunne konkurrere med antallet i ethvert middelmådigt reality show :o)

I hvert fald har hele miseren da ført en masse gode ting med sig trods alt. Det har i hvert fået mig til at få nogle nye tanker - og det var jo netop det, jeg søgte. Og det har haft en særdeles udrensende effekt. Havde også den helt store filosofiske samtale om kærlighed og forhold - og ja, generel indstilling til livet - med mine forældre i går over aftensmaden. Skulle have haft den for lang tid siden. Min mor har en tendens til at spinne out, men min far står med fødderne solidt plantet på jorden, så sammen udgør de en perfekt balance af for og imod i enhver debat (lige mht. det ligner jeg vist mest min mor). Jeg fandt frem til, hvad jeg VIRKELIG mener - og ikke bare, hvad jeg TROR, jeg mener.

… Men i hvert fald, Ulla, det med to gode dates, havde jeg vist ikke behøvet at bekymre mig om :o)