mandag, oktober 17, 2005

Ishockey-fan



Til alle jer, der i jeres hjerter skulle rumme en tvivl om, at ishockey er en fantastisk sportsgren, så tag med til en kamp... Kan I så komme afsted! Det er en ordre! I starten var det utrolig forvirrende - jeg forstod ikke et snefnug af, hvad der foregik på banen. Okay, det indlysende at der var to hold, der hver havde et mål og at det galt om at få pucken ind i målet... Det havde jeg styr på, men det var så også ved at være det! Men trods mine manglende kundskaber blev jeg ganske grebet af spillet, og stod ganske åndeløs af spænding, da Monberg ændrede stillingen til 2-1 til Nordsjællands Cobras 1 sekund før endt spilletid! Det var BARE spændende! Efter at have givet udtryk for min entusiasme, fik Louise den idé, at vi kunne melde os ind (hvis kontingentet er rimeligt), så vi kan komme og se kamp hver 14. dag. Det vil helt sikkert blive overvejet! Hvem skulle nu have troet det! :o)

1 kommentar:

Ulla sagde ...

Yup! Ishockey er fedt! Og så stopper de spillet hvis der kommer blod på banen... hehe...