tirsdag, september 13, 2005

Speciale - nu i technicolor!

Det speciale er langsomt ved at drive mig til vanvid. Jeg har siddet og arbejdet med det indtil for få minutter siden - det bliver som sådan da meget godt. Teksten fejler ikke noget, men den er helt gal med opbygningen. Der skal vist en større omkonstruering til, men det må vente til jeg har lidt mere brødtekst. På nuværende tidspunkt består det mest af afsnit som...

[...] og derigennem i dannelse af hukommelse. (bla. bla. om synaptisk plasticitet og reaktionsveje...)
Det står også efterhånden klart, at de metabotrope glutamat receptorer (mGluRs) spiller en afgørende rolle i moduleringen af signalet. (Lidt om, hvad man ved her).

Og dét i technicolor, for der er selvfølgelig en farve for det, der mangler (som bla. bla. i ovenstående), for det der skal omformuleres, for det der skal slås efter, for de sætninger, der bare er skrevet ud i det blå (de er dog grønne... Go figure!).

Måske har jeg bare for meget fritid...?

Ingen kommentarer: