
Ved første gennemlytning - ja, jeg har et helt ritual omhandlende nye cd'er - blev den puttet i bunken med "virkelig underlig musik, der lige skal have en chance til"... Og det fik den så for en halv times tid siden. Til min store forundring er jeg ved at have vænnet mig til den og synes snart helt godt om den - selvom den stadig er en smule mærkværdig.
Gik helt amok på biblioteket og forlod det med 46 (!!!) materialer, bestående af lydbøger (resten af Anne fra Grønnebakken serien), tegneserier, bøger (om at strikke) og et dusin cd'er... Jeg havde heldigvis slæbt min far med mig som indfødt bærer :o) Jeg må have haft en vældig god "instinkt-dag" i går, for samtlige af de cd'er jeg bragte med mig hjem har muligvis en fremtid i min samling - det kan man jo så diskutere, om er en god ting... Som om jeg ikke havde nok at bruge penge på i forvejen!
Uha, tiden iler... Jeg burde få fundet et foxy outfit frem og lidt dullegrej til jeg skal afsted i aften. I biografen er det forholdsvis irrelevant, hvad jeg har på - jeg ved i hvert fald, at Mette er ligeglad, så længe jeg bare ikke er pinlig :o) (og ja, min veninde kan til tider godt synes, jeg er pinlig, men det har sjældent noget med min påklædning at gøre) - men drinks bagefter indbefatter at jeg bliver nødt til at gøre bare en minimal indsats. Skal være ved Palads kl. 20:30... Du-du-dum... Og nu er klokken snart 18:00... Oh well, plenty og time!
2 kommentarer:
Hov! Er det Josh Rouse jeg skimter ovre i cd bunken? Det var skisme på tide! :D
Det kan du lige tro det er! Efter at biblioteket gerne ville have deres eksemplar tilbage, blev jeg jo nødt til at gå ud og investere i den, for min samling (og jeg selv) kunne ikke undvære den :o)
Send en kommentar