søndag, september 25, 2005

Birkerøds vilde natteliv

I dette nu er jeg vendt hjem fra en super lækker tur i byen... Birkerød by, altså... Hvilket i det store hele er ensbetydende med, at jeg har "hængt ud" på Creme Fraiche og senere på Proppen, drukket nogle drinks og hygget mig med nogle gode venner. Her lidt i tre blev der fremlagt det forslag, at vi fortsatte på Rene's, men det er, som navnet vist også antyder, samlingsstedet for Birkerøds sutter og er på højde med Tagensborg Bodega i den henseende. Og da jeg hverken er subsistensløs, har et problem med indtagelse af uanseelige mængder alkohol på daglig basis, eller påtænker at indlede et forhold med en person indbefattet i en eller flere af førnævnte grupper, valgte jeg at sige tak for i aften.

Er der iøvrigt nogensinde nogle af jer, der har tænkt over det spøjse fænomen, at der nogle gange skal adskillige genstande til, før man føler sig det mindste beruset, og andre gange skal man bare have en halv øl...? Det må næsten have noget at gøre med, hvad jeg har spist, for det kan vel næppe være min meget punktlige træning i den forgangne uge, der har forøget min muskelmasse og dermed min alkohol-nedbrydning... NÆPPE! For desværre hørte jeg til den førstnævnte kategori i aften - men så var det jo heldigt, at jeg var i selskab med en flok galante herrer, så det ikke skortede på gratis drinks :o)

Nu ser jeg bare frem til den STORE gå-i-byen-tur, vi planlægger d. 15. Det er godt nok længe siden, at jeg har rystet måsen på dansegulvet sammen med min veninde. Af en eller anden årsag er det noget hendes kæreste glæder sig til...

Ingen kommentarer: