1. Kapitel: Rejsen til Tyskland

Aftenen inden afrejse dagen var temmelig kaotisk. Der var så mange ting, jeg ikke nåede og som jeg udskød til om morgenen... Det var ikke det smarteste træk, da vi skulle til stationen kl. 6:30; så jeg skulle allerede op kl. 5:00. Men jeg kom da op, og vi kom afsted. Togturen var lang; først fra Birkerød til Hovedbanen, fra Hovedbanen til Hamburg, fra Hamburg til Hannover og tilsidst fra Hannover til Stadthagen. Fra Stadthagen kom vi til Nienstädt med taxa. Med selskab af min trofaste mp3-afspiller med god musik var turen nu ganske hyggelig. Jeg har altid elsket at køre - der er meget få ting, jeg synes, er bedre end at høre musik og se ud af vinduet mens landskabet glider forbi, og jeg fortaber mig i mine egne dagdrømmerier.

Da vi nærmede os Obernkirchen så vi, at vi rigtig var kommet på landet. Hele landskabet var dyrkede marker, der bølgede i vinden. Lena havde ville hente mig på stationen i Stadthagen, men toget var 40 minutter forsinket, så vi missede hinanden. Det betød, at vi ingen fast aftale havde om, hvordan vi skulle mødes. Strategien fra min side var, at forsøge at vandre mod deres adresse, der ikke var mere end et par kilometer væk fra kroen i Nienstädt, hvor mine forældre skulle bo. Efter at have anskaffet et kort over byen satte vi kursen mod Am Evenkamp. Jeg var langt fra sikker på, om de var hjemme eller i fuld gang med at ordne praktiske ting og sager i forsamlingshuset. Jeg kunne ikke huske nummeret på forældrenes hus på Eilsener Strasse, så det var lidt af en satsning. Det skulle nu vise sig, at være held i uheld, for da jeg drejede op af Am Evenkamp kom Lena's kommende ægtemand Martin kørende i deres blå bil, som min mor straks genkendte fra da de var at besøge os forrige sommer. Martin gav mig en rundvisning i deres hus og i forældrenes, der viste sig at være næsten overfor deres eget. Jeg skulle bo i et af lillesøsteren Gesa's værelser, der tidligere havde været Lena's. Efter rundvisningerne kørte vi over til forsamlingshuset, hvor hele familien plus et par gæster var igang med at flytte borde og stole samt at pynte op. Jeg fik mødt dem allesammen, og hjalp til med at slide og slæbe. Efter det hårdeste slid var overstået sendte Lena Martin, hendes veninde Anna og jeg hjem for at begynde festlighederne. Tilbage på Eilsener Strasse mødte jeg så hele Martins familie, samt Lena's penneveninde Maria fra Sverige og hendes kæreste Klaes, der gjorde os selskab kort efter. To be continued with the tale of the garden party...