Når men om ganske kort tid er uge 31 slut. Kalenderen er godt nok ved at blive fyldt - i begyndelsen af sidste uge så det ud til, at de næste to uger ville blive ganske begivenhedsløse. Ingen faste aftaler... Jeg tog fejl. Udover det løse - og det at være begyndt på studiet og jobbet igen - skal jeg ud at spise med mine forældre og min onkel på onsdag og til 23 års fødselsdag hos min gode veninde og navnesøster på søndag. Og lur mig, om det stopper der!
Der er også under 1 måned til, jeg skal til bryllup i Tyskland hos min penneveninde, Lena. Det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg tror, det bliver en oplevelse. Det bliver lidt mærkeligt at skulle sidde til middag i et selskab af fuldstændig fremmede mennesker - jeg kender ingen bortset fra Lena, som jeg har skrevet sammen med i omkring 4 år, og hendes kommende mand, Martin, som jeg har mødt en enkelt gang, da de begge var at besøge mig forrige sommer. Men det går nok altsammen. Og jeg vil helt sikkert gerne være der og tage del i hendes store dag. Lena er blevet langt mere end en penneveninde. Vi har jo trods alt kendt hinanden i lang tid, og man har en tendens til at komme ind på nogle andre emner, når man skriver end når man taler...
søndag, august 07, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar