Jeg var overbevist om, at jeg havde sat uret til klokken 8. Det var jeg slet ikke i tvivl om, så da jeg vågnede og så på uret, at klokken var 9:40, kan du tro, at jeg blev ikke så lidt overrasket. Jeg tror aldrig, at jeg nogensinde før i hele mit liv er kommet så hurtigt igennem min morgenrutine. Parabol-montøren ville dukke op mellem 10-12, så jeg havde i værste fald 20 minutter. På 20 minutter nåede jeg så at få morgenmad, nå i bad, få taget tøj på samt at ordne opvasken og flytte det værste roderi ovre ved fjernsynet, så den arme mand kunne komme til. Whew!
Han dukkede dog først op en halv time senere – er her endnu og larmer og regerer i rummet ved siden af i skrivende stund… Jeg føler mig lidt som et dyr i zoologisk have og kan ikke rigtig finde på noget fornuftigt at tage mig til imens en fremmed tuller rundt i mit hjem, så jeg har brugt formiddagen på at fortsætte læsningen Elverfolket.
Eftermiddagen er så gået med at forbinde ledninger, så vi kan se kanalerne på andre fjernsyn end det i mit soveværelse... Mangler dog et kabel, så projektet er ikke fuldført... Derfor sidder jeg nu og ser musikvideoer fra 80'erne på VH1. Har lige hørt denne - interessante, ahem - sang, med følgende omkvæd:
Broke my heart now I'm aching for you
Mon amour
What's a boy in love supposed to do
Hvorfra ved jeg bare, jeg kommer til at gå og smånynne den resten af dagen? Stakkels Mette!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar