En dosis af pladderromantik

Okay... Jeg ved ikke helt om det er en god eller dårlig ting, men jeg har aldrig været i stand til at være i virkelig dårligt humør i mere end en times tid. Det er selvfølgelig meget rart, ikke at gå og være sur, men det kan til tider være virkelig irriterende, hvis jeg bare ved, jeg burde være vred på en eller anden over noget, de har gjort. Det er sikkert også derfor, at jeg aldrig for alvor er blevet uvenner med nogen, for jeg plejer at tage konfrontationen og derefter forgive and forget, hvis det ellers lader sig gøre.

Lige nu sidder jeg og ser den værste gang pladderromantik, Magiske Ella. Fjollet film, men den er da ganske sød. Forsøger måske lige lovligt meget at gøre Shrek kunsten efter i forsøget på at bringe eventyret sammen med den moderne tidsalder (og det lykkes ikke). Bagefter kommer The Prince and Me, endnu mere pladderromantik, men lige hvad jeg har lyst til at se i dag. Føler bestemt ingen trang til at være dyb og intellektuel :o) (Kan det monstro have noget at gøre med det famøse speciale...?)