tirsdag, august 02, 2005

Certificeret klunser

På familiens aften gå-tur her for et øjeblik siden slog vi et smut forbi min moster og onkel. Min onkel er ved at lægge sten i deres have, og vi skulle lige se, hvordan det var kommet til at se ud (rigtig flot iøvrigt). På vej hjem igen kom vi forbi, hvad der umiddelbart så ud til at være områdets storskrald-plads... Der stod 4 af de mest fantastiske krostole á la billedet nedenfor, som jeg bare måtte eje...




Fluks ringede min mor til min moster, beskrev stedet og spurgte, om det var storskrald opbevaringen... Jepper, det var det! Du kan tro jeg skyndte mig hjem, fik hentet bilen og klunset stolene. De er ret ramponerede, men ikke noget, der ikke kan klares med noget grovt sandpapir eller et solidt stykke værktøj! Nu er sommerens store projekt at få slebet dem ned og enten give dem bejsning eller hvid maling... Har ikke helt besluttet mig endnu. Men ih dog, hvor bliver det bare genialt!!!

Ingen kommentarer: