Ak, den svære kærlighed

Det var kærlighed ved første blik... Med sine råhvide kniplinger mindede den mest af alt om noget, man kunne have fundet i oldemoders gemmer. Den gjorde ikke et stort nummer ud af sig selv dér på bøjlen, men jeg så straks, at den rummede skjulte kvaliteter. Selvfølgelig kunne jeg ikke forlade butikken uden den!
Jeg er ikke helt klar over, hvilket puds min hjerne spillede mig, da jeg stod med den fine lille sag i hænderne. Hvad helt præcis det var, der fik mig til rent faktisk at købe den... Hvilken imaginær mig, jeg havde tænkt mig skulle gå i den... Poserende foran spejlet derhjemme gik der et par sandheder op for mig: Ja, toppen sidder fantastisk! Det er ikke til at komme udenom; den fremhæver de helt rigtige steder. Det var så de gode nyheder... De dårlige nyheder er, at det er en halterneck (hvad der ikke burde komme bag på mig – det vidste jeg jo!) og at udskæringen slutter et sted nede på maven. Yderligere er det åbenbart engang blevet besluttet fra en højere instans, at piger, der bruger toppe i str. 36 umuligt kan have fortrin yppigere end en B-skål – bare ærgeligt, at jeg aldrig fik memoet...
Jeg er ikke helt sikker på, at toppen går en strålende fremtid i møde i mit klædeskab - hvor den dog får lov til at flytte ind permanent. Jeg kan ikke komme uden om, at den hverken er blevet mindre fantastisk eller mindre fin siden vores første møde i butikken, og den er heller ikke blevet mindre klædelig... Ordet 'mindre' er vist nøgleordet her - det er ligesom om, der er blevet mindre af den på vej hjem... Men jeg skal vist bare lige samle lidt mod, før vi bliver rigtig gode venner, mig og min nye top...