Spørgsmålene er tyv-stjålet herfra...
1. Hvor befinder du dig lige nu?
I min stue, foran fjernsynet med den bærbare på skødet.
2. Hvad har du på af tøj?
Jeans & en løvgrøn top.
3. Foretrækker du skov eller åbne vidder?
Skov. Det er ikke noget mere magisk!
4. Telt eller sommerhus?
Sommerhus for comforten, men teltet for friheden. Så det afhænger vel lidt af destinationen.
5. Har du nogensinde været i Stockholm?
Har mellemlandet der på vej til Beijing.
6. Hvad skulle du dér?
Tja... Mellemlande på vej til Beijing? ...(!?!)
7. Hvornår fik du dit første hul i tænderne?
Kan ikke huske det... Men det var i hvert fald en mælketand, så jeg har vel næppe været så stor.
8. Havde du bøjle på tænderne som barn?
Nope. De ville vente og se om mit overbid rettede sig selv... Det gjorde det, men langt fra nok. Jeg går rundt og bilder mig selv ind, at det er charmerende og gør mig unik...
9. Har du nogensinde været i avisen?
Ja, med billede af mig og min kusine, der optrådte med Lambada i Hørsholm Midtpunkt.
10. Hvad handlede det om?
Om Lambada og vores fænomenale optræden, selvfølgelig!
11. Så du programmet 16½ torsdag aften?
Kan ikke sige jeg gjorde, faktisk ved jeg slet ikke, hvad det er.
12. Hvad synes du om weblog-indslagene?
(...)
13. Hvad skal du lave i eftermiddag/aften?
Det næste jeg har på programmet er vist at gå i seng. Klokken er mange.
14. Hvor mange bedsteforældre har du tilbage?
Ingen. Min farmor har jeg aldrig kendt, hun døde før jeg blev født. Min farfar døde, da jeg var 5, min morfar da jeg var 11 og min mormor da jeg var 15.
15. Har du nogensinde været til bankospil?
Mange gange da jeg var lille og min mor gik til det.
16. Har du nogensinde vundet en større konkurrence?
Har vundet første præmie i en dansekonkurrence i standarddans på min danseskole, da jeg var en 10-11 år gammel. Ellers har jeg vundet en Whiskas-slogan konkurrence, en Sunkist konkurrence, og en del mindre konkurrencer hvor jeg har vundet film, biografbilletter, cd'er og andre af den slags sager.
17. Hvad fik du at spise til morgenmad i dag?
Et glas skummetmælk og et glas kærnemælkskoldskål. Mit sædvanlige morgenmåltid, som alle undrer sig over, at jeg bliver mæt af!
18. Hvis du skulle begå selvmord, hvordan ville du så gøre det?
Det ville jeg aldrig gøre, så hvorfor overveje det?
19. Hvad er det længste, i afstand, du har været væk fra Danmark?
Beijing... Ved ikke, hvor langt væk det er. Ca. 13 timers flyvetur (eller 17, hvis der er en svensk dame, der får vejrtrækningsproblemer over Rusland).
20. Hvad er det længste, i tid, du har været væk fra Danmark?
8 dage.
21. Synes du, at spg. 18 er et langt ude sygt spørgsmål?
Næh, egentlig ikke. Det er jo bare et spørgsmål. Hvad der er langt ude er, hvor mange, der egentlig har overvejet selvmord. Jeg kender indtil flere fandt jeg ud af i lørdags, da emnet kom frem under den intense indtagen af alkohol. Må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at finde en passende reaktion, da jeg sad - i temmelig bedugget tilstand - og fik fortalt, at begge de fyre, jeg sad og talte med havde gået i selvmordstanker - godt nok for et stykke tid tilbage i fortiden, men alligevel. Specielt fordi jeg har haft en eks-kæreste, der begik selvmord, kan jeg ikke lade være med at tage det lidt alvorligt, når folk siger sådan noget.
22. Hvis din mor kom uanmeldt på besøg lige nu, ville du så have det helt fint med at byde hende indenfor?
Ja, vi bor under samme tag, så det er ligesom ikke relevant.
23. Hvilken side er din startside?
www.hotmail.com - min mail.
24. Var du i bad i morges?
Nej, faktisk ikke.
25. Skal du til et fredagsbar-arrangement i aften?
Nej, det er tirsdag...
26. Tror du på reinkarnation?
På en måde. Jeg er ved at udvikle min egen lille teori, der godt kan siges også at omfatte reinkarnation.
27. Har du nogle fobier?
Højder.
28. Har du et foretrukkent stamsted i byen?
Nej, faktisk ikke. Det, der kommer tættest må være Creme Fraiche, selvom jeg faktisk sjældent kommer der.
29. Har du nogensinde brækket en knogle?
Nej, den oplevelse har jeg endnu til gode.
30. Har du nogensinde været indlagt på sygehus?
Jeg var vist indlagt, dengang jeg havde blærebetændelse, men jeg er ikke sikker på, om det kun var en enkelt dag.
31. Hvilken farve er dine vægge i stuen?
Lyserøde. Lad være med at spørge. Lad og lade det blive ved, at farven ikke så helt sådan ud på farvekortet.
32. Hvilken farve er dine vægge i soveværelset?
Svagt lyseblå.
33. Den første person du havde sex med, var den en person af samme eller modsat køn?
Af modsat køn.
34. Var det et for personligt spørgsmål?
Næh, hvorfor skulle det være det?
35. Hvilken er din foretrukne sovestilling?
Jeg ligger for det meste på maven med det ene ben ud til siden og den tilsvarende arm under hovedet.
36. Tror du ETA eller Al Qaida står bag terrorbomben i Madrid?
Jeg giver mig ikke af, med at tænke over al den terror, der er i verden. Det lyder måske naivt, men jeg er af den overbevisning, at hvis jeg ikke tænker på den findes den ikke i min verden. Det er jo alligevel ikke noget, jeg kan gøre noget ved.
37. Hvor var du, da du hørte om katastrofen d. 11/9 2001?
Kan ikke huske det. Mener jeg var hjemme.
38. Hvis du skal pege på én blog, du specielt foretrækker, hvilken er det så?
Det må blive Kåre's Before Today - det er altid lidt sjovere, når man kender personen. De andre kender jeg jo kun gennem deres blog-posts.
39. Hvad skal du lave i din sommerferie?
Den er lige overstået, var på ferie i Budapest, på Lolland og dasede ellers og nød livet til fulde.
40. Bør du egentlig ikke slukke for din computer og se at få taget den opvask?
Niks. Der står kun to glas, og de kan vist godt vente til imorgen.
tirsdag, august 02, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar