mandag, juli 25, 2005

Glæderne ved Microsoft Messenger...

...har jeg lige opdaget. Jeg har hele tiden troet, at det ikke rigtig ville virke for mig, modem-forbindelse and all... men jeg tænkte, at jeg ville prøve programmet alligevel. Kedsomheden kan drive en ud i mærkelige projekter ind imellem.
Allerede om aftenen fik jeg kontakt til min arabiske penneveninde Athar, der også havde logget på. Så vi fik os en lille sludder - faktisk har vi udvekslet nogle få linier hver eneste dag siden, så det er ganske hygsomt pludselig at skrive sammen real-time. Specielt fordi jeg ikke altid er Jordens hurtigste brevskriver - jeg giver begrebet snail-mail en helt ny betydning...

(Og vi ved jo alle, at dræbersneglene kom til Sjælland over Storebæltsbroen, ik' Sus?)

En helt anden ting, der absolut intet har at gøre med snegle (eller geder for den sags skyld), er, at jeg har købt HP6 (yay!), men jeg har endnu ikke åbnet den. Nobelpris-nomineret som jeg jo (ikke) er, begyndte jeg at læse Hitchhiker's Guide to the Galaxy for en lille uges tid siden - havde en ide om, at ville læse den inden den kommer i biffen til August - men den er på omkring 800 sider, og det er da bare en anelse dumt at være igang med to mursten på én gang. Men bortset fra det er en virkelig underholdende (samme whacky type univers som Terry Pratchett's Discworld), så jeg har det lidt skidt med at quitte Arthur & Ford Prefect til fordel for Harry, Ron & Hermione...

Ingen kommentarer: